Artikler

Min journalistik er personlig og går tæt på tabuer, mig selv og de mennesker, jeg skriver om. Her er et lille udpluk af de artikler, jeg har skrevet de år, hvor jeg har arbejdet som freelance- og webjournalist.
Midt i min lykke bliver jeg nervøs for, om du bliver født med din fars brune øjne

Der er noget helt galt, når jeg begynder at tænke i racehygiejne for mit eget barn. Jeg skal tage mig sammen og ryste politikerne ud af mit hoved. Læs kronikken i Information. 

”Der er ingen begrænsninger. Det er kun mig selv, der afgør, hvordan det her ender.”

Der ligger to ens telefoner foran Sinne Conan. En med dansk nummer og en med belgisk nummer. Danske kunder bryder sig ikke om at skulle ringe til et belgisk nummer, og derfor slæber Sinne altid rundt på de to hvide iPhones. Sådan er det også med alt andet i hendes liv. Hun har to hårtørrere, to komplette bogreoler og to fitnessabonnementer. Et komplet liv i København og et komplet liv i Bruxelles. Læs artiklen på alt.dk

“Min første kæreste var kriminel, et røvhul og fantastisk spændende. Derfor faldt jeg for ham”

Min første kæreste var kriminel, et røvhul og fantastisk spændende. Jeg har altid undret mig over, hvorfor en velopdragen, ung pige faldt for ham. Nu går jeg i terapi for at finde ud af det. Læs artiklen på Eurowoman.dk

Dronningen af dansk natteliv er blevet voksen

Le Gammeltoft venter sit andet barn og har fået hus og have på Amager. Vi har fået en snak med hende om, hvordan det egentlig er at blive voksen, når man som DJ og barejer lever i et evigt ungdomsliv. Læs artiklen på Eurowoman.dk

Derfor holdt han op med at skrive

Efter daten blev der længere og længere mellem hans beskeder. Nu ved jeg, at jeg blev udsat for icing – datingverdenens svar på et rødt kort. Læs artiklen på Eurowoman.dk

Drømmen om den vildeste lovestory

Vi har skrevet sammen på tinder i to dage. Få og korte beskeder. Jeg ved ganske lidt om manden. Så spørger han, om jeg vil med til en musikfestival i Finland. Tre dage, flere tusinde kilometer væk hjemmefra i selskab med et fremmed menneske. En fuldstændig vanvittig idé, der føles vild og spændende. Jeg er nødt til at prøve det af. Læs artiklen i Femina 

Iransk film om sex skal nedbryde tabuer i Danmark

Den iranskfødte sexolog Mehrnoush Parve mærkede på egen krop det kvælende pres for at bevare sin mødom, der lå på en ung kvinde i 1990’ernes Iran. Som et feministisk oprør mod det system, der udråbte hende til luder, har hun lavet en sexologisk film, der ikke bare er blevet godkendt af præstestyret, men som også er blevet en succes i hjemlandet. Nu håber hun at kunne skabe det samme oprør blandt unge nydanske kvinder. Læs artiklen på Politiken.dk

Seksuel tiltrækning lurer overalt

Seksuel tiltrækning har større betydning for vores relationer til andre mennesker, end vi er klar over. Derfor kan vi ligeså godt begynde at kigge på den proces med bevidste øjne – og forhåbentlig frigøre os fra nedarvede kulturelle og sociale fordomme, lyder det fra en filosof og psykolog, i ny bog. Læs artiklen på Information.dk

Hvad rager en storbarmet pornostjerne i USA folk i Mellemøsten?

En barmfager ung libaneser er røget til tops i den amerikanske pornoindustri. Hendes succes har sat sindene i kog hos islamisterne i Mellemøsten og delt regionens feminister. Kan man smide tøjet og samtidig slå et slag for kvinderettigheder? Læs artiklen på Politiken.dk